Ny sanger i koret?

Her kan du læse om selve optagelsesprøven, og hvad det kræver. Her kan du også se lidt om, hvad koret siger om det at synge i Akademisk Kor Århus.

Ny sanger – Optagelse

Sådan er det at synge i AKÅ

I Akademisk Kor Århus har vi store, musikalske ambitioner. Derfor er der mødepligt til korprøver, koncerter, korweekender og udlandsrejser, og vi forventer, at du øver dine noder hjemmefra.
Samtidig er Akademisk Kor Århus også temafester, øl efter korprøven, julefrokoster med den berømte kyllingebowling, og gode venner, som du gerne vil se uden for øvelokalet.

Vi er alle medlem af et eller flere af korets 11 udvalg. Udvalgene sikrer, at festerne bliver fede, at fonde støtter vores projekter, at vi sælger koncerter, at vi kommer i avisen, at vi optager nye sangere og meget andet.

Korets aktiviteter

I et typisk år for Akademisk Kor Århus forventer vi, at du kan deltage i:

  • 10-15 koncerter, heraf 4-5 op til jul
  • 1 udlandsrejse
  • 1 konkurrence
  • 2 korweekender
  • Ca. 40 torsdagskorprøver (vi holder som regel fri i skolernes ferier samt eksamensfri i januar og august)

Der bliver opkrævet kontingent for deltagelse i koret hvert semester. Beløbet fastsættes på den årlige generalforsamling, og ligger typisk på 450 kr.

OPTAGELSESPRØVE

Hvis du kan tænke dig at synge i Akademisk Kor Århus, er du meget velkommen til at kontakte os på optagelse@akademisk-kor-aarhus.dk og melde dig til optagelsesprøve. Fortæl lidt om dig selv samt din kor- og sangererfaring. Hvis du er kvalificeret, og der er plads i din stemmegruppe, vil du blive optaget som sanger i Akademisk Kor Århus.

Du skal på egen hånd kunne lære en korstemme, da vi forventer, at alle sangere øver sig hjemmefra.

OPTAGELSESPRØVEN OMFATTER
FØLGENDE DELPRØVER:

Skalaøvelser: Til vurdering af stemmeomfang, klang, egalitet og intonation.

Egen sang: Du medbringer selv en sang inden for det klassiske repertoire (eks. højskolesang, salme, vise, lied).

Kvartetsang: Inden prøven får du tilsendt en firestemmig sats, som vi beder dig indstudere på forhånd. Ved prøven skal du selv holde din stemme i kvartetten.

Prima vista – sang fra bladet: Du får udleveret en prima vista øvelse, som skal vise dine evner i bladsang.

Til optagelsesprøven medvirker dirigent Ole Faurschou samt korets optagelsesudvalg, der synger sammen med dig i kvartetsangen.

Det siger koret