Ny sanger
Sådan er det at synge i AKÅ
I Akademisk Kor Århus har vi store, musikalske ambitioner. Derfor er der mødepligt til korprøver, koncerter, korweekender og udlandsrejser, og vi forventer, at du øver dine noder hjemmefra.
Samtidig er Akademisk Kor Århus også temafester, øl efter korprøven, julefrokoster med den berømte kyllingebowling, og gode venner, som du gerne vil se uden for øvelokalet.
Vi er alle medlem af et eller flere af korets 11 udvalg. Udvalgene sikrer, at festerne bliver fede, at fonde støtter vores projekter, at vi sælger koncerter, at vi kommer i avisen, at vi optager nye sangere og meget andet.
Læs mere om, hvad de nuværende sangere siger om at være i koret.
Korets aktiviteter
I et typisk år for Akademisk Kor Århus forventer vi, at du kan deltage i:
10-15 koncerter, heraf 4-5 op til jul
1 udlandsrejse
1 konkurrence
2 korweekender
Ca. 40 torsdagskorprøver (vi holder som regel fri i skolernes ferier samt eksamensfri i januar og august)



