Optagelsesprøve
Optagelsesprøve
Hvis du kan tænke dig at synge i Akademisk Kor Århus, er du meget velkommen til at kontakte os og melde dig til optagelsesprøve. Hvis du er kvalificeret, og der er plads i din stemmegruppe, vil du blive optaget som sanger i Akademisk Kor Århus.
Du skal på egen hånd kunne lære en korstemme, da vi forventer, at alle sangere øver sig hjemmefra.
Optagelsesprøven
Optagelsesprøven omfatter følgende delprøver:
-
Skalaøvelser
- til vurdering af stemmeomfang, klang, egalitet og intonation. -
Egen sang
- du medbringer selv en sang og evt. en klavernode, hvis du ønsker akkompagnement. -
Kvartetsang
- inden prøven får du tilsendt en firestemmig sats, som vi beder dig indstudere på forhånd. Ved prøven synger du satsen to gange; første gang synger du sammen med en korsanger på din stemme. Anden gang skal du selv holde din stemme i kvartetten. -
Prima vista – sang fra bladet
- du får udleveret en prima vista øvelse, som skal vise dine evner i bladsang.
Til optagelsesprøven medvirker dirigent Ole Faurschou samt korets optagelsesudvalg, der synger sammen med dig i kvartetsangen.



